Om os

Tilbage i 2008 startede vi Beduin Events, en lille familie-virksomhed hvor vi ville skabe unikke rammer til fester og andre særlige begivenheder. Interiøret som skulle være både farverigt, spændende og stilfuldt fandt vi i Marokko. 

På vores mange rejser til dette farverige land blev vi gentagne gange både imponeret og inspireret af dette fantastiske og kreative folkefærd. Vi havde i en længere periode beundret de forskellige typer af tæpper som er håndlavede af kvinder fra de små landsbyer i Atlas-bjergene. Tanken om at der i hvert tæppe gemmer sig en historie og at der ikke findes andre magen til, fascinerede os så meget at vi besluttede os for at starte Marokko Design. Vi tilbyder i dag mange forskellige typer tæpper både 'vintage' og nye samt adskillige former for boliginteriør, alt sammen håndlavet af kreative dygtige kunsthåndværkere.

Vi rejser selv derned flere gange om året, hvor vi køber alle vore varer direkte fra de små producenter eller fra vores faste tæppeleverandører. Du finder alt her på Marokko Design’s hjemmeside som vi håber du finder interessant.